Det startede ellers så fint med 3 Erfa-gruppemøder og et hurtigt vejledermøde i mandags.

Erfa-møderne var mest af en etablerende karakter, så udbyttet af disse er på nuværende tidspunkt svært at skrive noget om. Jeg tog fat i vejleder Simon fordi der ikke er en erfa-gruppe for testing. Derfor ville jeg egentlig høre ham om nogle praktiske ting såsom netop manglende sparring i erfa-gruppe om dette emne.

Men så lagde jeg mig ellers syg, og alt gik mere eller mindre i stå resten af ugen. Det kunne lige blive til nogle enkelte tanker om mine emner:

  • Testing
    • Jeg har haft lidt svært ved at nedskrive læringsmål til dette emne, derfor har jeg i stedet prøve kort at nedskrive hvad jeg vil opnå. Ved at skrive nogle tanker ned, vil vejlederen i det mindste kunne se en eller anden form af min intention, som vi måske sammen kan gøre skarpere i læringsmål.
    • Når man vil lave brugertest, hvor går grænsen mellem æstetik og struktur?
  • Kotlin
    • under min meget begrænsede research under min sygdom går det op for mig at Kotlin kan bruges til andet end udvikling af apps til android-devices. Og selvom mit fokus vil være på mobilapp-udvikling, så skal jeg dedikere lidt tid til at undersøge nogle af de andre brugsområder, så jeg får et mere fuldstændigt billede af sproget og hvornår man bruger det.
  • JS frameworks
    • Skal jeg skære lidt af mit fokus her? Jeg kan flytte nogle af de ects point som jeg har dedikeret til dette emne, over til testing, som jeg fornemmer muligvis kommer til at tage en del tid i research.
    • Umiddelbart tænker jeg at hvis jeg kan sætte mig grundlæggende ind i et framework, så er det nok fint. Men det kan måske være en god ide at implementere samme funktionalitet i to forskellige frameworks, så man derved kan sammenligne dem.